Smerter hos børn med refluks -
og hvad der følger i kølvandet på smerte og andre symptomer.

Af Maiken Bjerg; Psykoterapeut MPF, cert. SE-traumeterapeut

At være forældre til et barn med daglige smerter og ubehag kan være en svær og krævende situation at befinde sig i. Dels gør det ondt at se ens barn have det skidt, og dels kan det være rigtig svært at aflæse barnets symptomer og behov, og mange forældre føler sig hjælpeløse i forhold til, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn.

Et andet aspekt er at refluks ofte starter tidligt i barnets liv, og dermed bliver man kastet ud i at takle de svære problemstillinger, samtidig med at man skal lære sit barn at kende og finde ind i en god relation til barnet og ind i sin rolle som forælder. Der kan være et stort pres fra omgivelserne, som kommer med mange gode og velmenende råd, men som måske ikke forstår, hvad barnets problemstilling er. Alt dette kan tilsammen gøre, at man føler sig både ulykkelig og håbløs som forælder, hvilket kun undergraver ens selvfølelse og ens oplevelse af at lykkes med det, man allermest ønsker sig; at støtte og hjælpe sit barn.

Set ud fra det perspektiv er det min erfaring at viden om og indsigt i, hvad akutte og kroniske smerter er, og hvad der kan følge i kølvandet på dem, er værdifuld viden. Selvom det måske ikke altid lykkes at lindre barnets smerter her og nu, kan det måske hjælpe til at holde ud og finde en langsigtet plan for, hvordan du kan hjælpe dit barn med at lindre og mestre smerterne.

Hvad er smerter

Smerter er en meget ubehagelig sanseoplevelse, som automatisk kræver vores opmærksomhed. Smerter er, hvad enten det er akut smerte (noget der gør ondt her og nu), eller kroniske smerter (smerter man oplever dagligt i mere end 3 måneder), noget der tænder vores alarmberedskab i hjernen. Når hjernen får signaler fra kroppen, der signalerer at her er noget galt (f.eks. receptorer der registrerer at der er forøget syreindhold i spiserøret) så kan hjernen producere smerte for at gøre opmærksom på, at der er ”fare på færde”. Smerte er historisk set noget, der skal hjælpe os med at overleve, forstået på den måde, at vi skal lære, hvad der er farligt for os, og hvad der ikke er. Alle kender eksemplet med barnet, der rører ved kogepladen. Dels så flytter barnet hånden meget hurtigt, men der sker også samtidig en hurtig indlæring, så barnet husker, at kogepladen er farlig, og noget barnet skal prøve at undgå.
Smerte er meget tæt forbundet med vores instinktive reaktioner og vores autonome nervesystem, som styrer en lang række livsvigtige funktioner i kroppen. Barnet med smerter mærker således ikke kun smerte, men balancen i dets autonome nervesystem ændres også. Fordi smerte er et ”faresignal” sættes vores autonome nervesystem også i alarmberedskab (populært kaldet for ”kamp/flugt-beredskab).
Barnet kan i denne tilstand have en masse uro i kroppen, have ”kort lunte”, frustrationstærsklen er lav, og der skal ikke så meget til, før barnet bliver ked af det, eller at der opstår konflikter hvor barnet kan være svært at trøste, fordi barnet er i en form for ”kampberedskab” og kan reagere med raserianfald. I denne tilstand bliver barnets hjerterytme også øget og muskeltonus øges. Det er dermed reelt sværere for barnet at slappe af og geare ned, og f.eks. falde i søvn mm. Når barnets nervesystem er i kamp/flugt-beredskab, sænkes smertetærsklen og barnet bliver mere sensitivt over for smerte. Dermed kan der opstå en ond cirkel.

Kroniske smerter ændrer balancen i det autonome nervesystem.

Hvis barnet over længere tid oplever smerter og ubehagelige symptomer i forbindelse med refluks, og evt. behandling deraf, så som PH-måling, endoskopi, blodprøvetagning eller biopsi, kan barnet få traumer og dets autonome nervesystem kan blive dysreguleret. Det vil sige at barnet kan svinge mellem at være i højt gear, urolig, grædende, pylret, irritabel og vred, have svært ved at koncentrere sig, til at være slap, træt, apatisk, uden energi og lyst, svært ved at rette fokus og kan virke fjern og ”nedlukket”.
Normalt bevæger det autonome nervesystem sig i en form for rytme, mellem at mobilisere energi til leg og samvær, og til at barnet kobler fra og tager en pause, og lader op igen. Når nervesystemet bliver dysreguleret, får barnet tendens til at blive hængende i enten den ene eller den anden ende af spektret. Hvis barnet ikke får den rette hjælp til at finde ind i en bedre balance igen, kan det få betydning for dets identitetsudvikling. Barnet der altid er uroligt og svær at stille tilfreds kan nemt få frustrerede forældre, der føler sig utilstrækkelige, barnet sanser det og kan komme til at føle sig forkert og til besvær.

Betydning for leg og læring

Et dysreguleret nervesystem kan også have negativ indflydelse på koncentration og indlæring. Det er svært at rette sin opmærksomhed mod en kollektiv besked og klasseundervisning, hvis barnet er meget uroligt og utilpas inden i. Ligesom det også er sværere at lagre information i hukommelsen hvis barnet er stresset. Hvis en del stor del af barnets energi, går med at udholde uro og ubehag indeni, kan det have svært ved at have det samme overskud som andre børn til at indgå i legerelationer.

For nogle børns vedkommende udmønter det sig i at barnet kan have tendens til at være den der bestemmer mest i legerelationer, fordi barnet har brug for mere kontrol. For andre børns vedkommende kan det udmønte sig i at barnet hurtigt trækker sig, hvis noget bliver svært, fordi barnet ganske enkelt ikke har overskud til at markere sig, eller takle konflikter. Barnet kan have svært ved at tolerere situationer, som ikke er forudsigelige, eller situationer som pludselig ændrer sig fordi barnets angstniveau generelt er højere aktiveret.

Samarbejde mellem institution/skole og hjemmet

Det er helt normalt for børn med smerter, at de ofte klarer en dag i institution eller skole godt, og nogen gange så godt at de voksne omkring barnet ikke bemærker at barnet er på overarbejde. Når barnet kommer hjem i trygge oplevelser, kan det derfor godt være ” et helt andet barn” som forældrene får hjem. Barnet har i løbet af dagen brugt al sin energi på at lege, følge med og tilpasse sig det niveau, som det oplever at de andre børn har. Der er derfor ikke mere ”benzin i tanken” når barnet kommer hjem, og mange forældre kan opleve trætte, pylrede og konfliktsøgende børn, og for nogles vedkommende end da deciderede ”nedsmeltninger”.
Det er utroligt hårdt at opleve som forældre, da det dels kan være svært at forstå hvad der er på færde, men også fordi det kan være svært at opleve genklang, hvis man deler sine oplevelser med barnet hjemme, med personalet i institutionen eller skole. Der er derfor rigtig vigtigt at få et godt samarbejde i gang, så de voksne omkring barnet i institution eller skole, forstår værdien af at give barnet pauser, eller lette noget af presset i løbet af dagen, så barnet ikke presses ud over kanten for hvad det kan klare, og har energi til at være i god kontakt med sin familie, når de er hjemme igen.
Det er derfor en god ide, at forældre i samarbejde med institution/ skolen, laver en afdækning af hvor meget kan barnet klare og hvilke behov barnet har. Læs evt. mere i ”Smerter hos børn, indsigt, mestring, lindring s.256 om behovsafdækning i kapitlet: De professionelle omkring barnet.

Hvad kan forældre gøre for at hjælpe barnet til at lindre smerte og ubehag bedre?

Først og fremmest er det vigtigt, at barnet så vidt det er muligt, får medicin til at dæmpe syredannelse og tilbageløb i spiserøret, da det er yderst smertefuldt for barnet og også skadeligt for spiserøret. Ydermere kan det i nogle tilfælde medføre infektioner i mellemøre og lunger. Dernæst kan det give mening at lindre barnets smerter og ubehag ved at forsøge at hjælpe barnet med at regulere det autonome nervesystem, så alarmberedskabet i barnets nervesystem sænkes og dermed indirekte kan nedsætte smerten.
Alt efter barnets alder kan det være forskelligt, hvad der virker bedst.

For helt spæde og små børn, er det at gå stille og roligt rundt med barnet, i oprejst position, med en rolig hånd på bagsiden af lænden. At synge for barnet med rolig varm stemme, på en enkel genkendelig melodi, har dokumenteret effekt. Musik og i særdeleshed forældrenes stemme, har en direkte indvirkning på barnets autonome nervesystem og udløser endorfin som er kroppens egne morfinstof. Men det er vigtigt at huske, at det virker bedst, hvis du selv kan finde ro indeni, da barnet ellers mærker din stress og reagerer derpå. Hvid støj, er samplede lyde, som man kan købe på cd. Man har i flere år brugt hvid støj som beroligende og smertelindrende middel på spædbørn med kolik, patienter med brandsår, hvid støj har dokumenteret effekt i forhold til at være beroligende, tryghedsskabende og smertelindrende. Du kan læse mere om hvid støj på www.pureWhitenoise.com.

At snakke med barnet og fortælle det at du ved at det har ondt, at du vil trøste barnet, uanset hvordan det har det, har ofte større effekt end ”man lige skulle tro”. At barnet ”føler sig forstået” og mødt, har en betydning for dets selvfølelse og for ikke at føle sig forkert.

For lidt større børn er der lidt flere muligheder for at hjælpe. At synge sammen med barnet og finde kropslig berøring som barnet kan lide, er stadig en god ide.
At lege med barnet på en måde, hvor barnet får brugt sine muskler på en koordineret måde, så som at skubbe langsomt med armene eller benene ind i en stor gymnastikbold, eller ind i forældrenes hænder, hjælper kroppen med at aflade den ophobede overlevelsesenergi, der er holdt i kroppen. Barnet kan, hvis det bliver gjort rigtigt, ofte begynde at sukke, trække vejret dybere og føle lettelse i kroppen og blive mere afslappet.
Afledning er også et brugbart redskab. Barnet kan fra 3 års alderen bedre afledes med en historie, fjernsyn, eller andre aktiviteter der er spændende nok til at fange barnets opmærksomhed. Hjernen kan ikke være optaget af to stimuli samtidig, og derfor kan afledning godt være en god hjælp i en stund, hvor man kan sidde med barnet, og dermed med kropskontakt kan regulere barnets nervesystem til at komme i en rolig tilstand, hvor pulsen sænkes, musklerne slapper af og barnets generelle alarmberedskab falder til ro.
Det er ligeledes en god ide at snakke med barnet, fortælle det at man godt ved, at det har svært ved at falde til ro, fordi det har ondt, eller har det ubehageligt. At man godt ved, at barnet gør sit bedste for at klare situationen, og at det gør man også selv som forælder.

Afrunding

Nogle gange er det at have refluks ikke det eneste, barnet har at ”slås med”, jeg har mødt flere børn med refluks, der også har haft en svær eller for tidlig fødsel, eller hvor graviditeten har været kompliceret. Barnet kan have været igennem medicinsk behandling tidligt i livet, og dermed have oplevet traumer, der bidrager til yderligere dys regulering, og som påvirker tilknytningen mellem barn og forældre. Det kan være en god ide at få professionel hjælp, hvis man oplever at være kørt fast i forholdet til sit barn, eller hvis man oplever andre problemer med barnets trivsel. Du kan læse mere om smerter og trivsel hos børn i bogen ”Smerter hos børn, indsigt, mestring, lindring. Af Maiken Bjerg og Charlotte Jensen, Forlaget Frydenlund, 2014.